4.-6. klasse
Matematik, dansk, natur- og teknologi
Plot:
Den er helt gal i Trangilde Landsby! Op til flere af dyrene i dyreparken er fundet livløse, afgået ved døden på mystisk vis. Politiet har fire mistænkte og en række spor, men kan desværre ikke afse mere tid til at løse mysteriet. De har derfor brug for jeres hjælp
Ved hjælp af GPS’er skal eleverne i mindre grupper finde politiets spor, der er placeret på de aktuelle steder omkring Dyreparken og i Tranegilde Landsby. Når alle spor er fundet, sammenstilles disse med de mistænktes motiver og alibier og gerningsmanden udpeges.
Inden mysteriejagten går i gang, introduceres eleverne til brugen af GPS. Vi snakker om, hvordan GPS’en kan vide, hvor vi er, og kommer i den forbindelse ind på satelitter mm.
Koordinatsystemer: Udvidet fokus på koordinatsystemer, vi relaterer længde- og breddegrader til de X og Y koordinater eleverne kender fra matematikundervisningen.
Tekstanalyse, forståelse af teknologiske værktøjer (GPS), Orientering og kendskab til navigering vha koordinatsystemer.
Forberedelse:
Udlever nedenstående artikel og beskrivelse af de mistænkte til elverne, så de har læst dem inden de møder på naturcenteret. Dette er optakten til mysteriejagten.
GPS på egen hånd:
Hvis I gerne selv vil arbejde med GPS'er er I meget velkomne til at låne Naturcenterets, vi har 10 stk. Læs mere her på vores grejbank
3 timer
Medbring:
Tøj efter vejret, fodtøj man kan gå et par kilometer i, madpakke og skriveredskaber.
Hele året
Senest opdateret 12. januar 2021